En lille hilsen fra København
Sidste skoleår havde jeg i fælleskab med Lars Nielsen, den store ære at stå i spidsen for Legsmarken og Alamo. Jeg kan uden at tøve, sige at det er det bedste job jeg nogensinde har haft og savner allerede de dejlige unger fra klubben. Men alt godt har en ende, og jeg har valgt at flytte til København for at arbejde og opleve byen. Den nye generation står dog på spring og jeg er sikker på at Legsmarkens nye ansigt, Jacob Bagge, kan føre klubben sikkert videre og fortsætte den gode udvikling og dejlige stemning der er i klubben.
Jeg vil gerne sende en lille hilsen til fodboldafdelingen, der på trods af en mindre spillerflugt de sidste par sæsoner, har formået at skabe to gode og talentfulde seniorhold. Fortsætter udviklingen er jeg sikker på at den for 1. holdet, står på oprykning til serie 1 engang indenfor de næste par sæsoner. Ungdomsafdelingen kan forhåbentligt, ved hjælp af Faaborg samarbejdet, få et skub i den rigtige retning og få endnu flere unge til at deltage i de ugentlige træninger og kampe, så udviklingen går bestemt i den rigtige retning.
Hvad angår min egen fodboldkarriere, så er jeg i fælleskab med min bror Kasper og en af hans kammerater ved at samle spillere ind til et 11 mands seniorhold, bestående af fynboer fra Københavnsområdet. Forhåbentligt kan vi indenfor de næste par sæsoner, få arrangeret en træningskamp imod HFS, det ville være stort J
Det var alt fra mig… Ønsker alle i og omkring HFS et fortsat godt år. Ses på stadion!
Hep Hey HFS…
Thor Stentebjerg Frederiksen..