1412

Om fodboldUdskriv side

I Horne forenede Sportsklubber er det sjovt at spille fodbold! Det væsentligste er glæden ved legen med bolden, og lysten til at være sammen i fritiden.

Fodboldglæden er det centrale for alle aktiviteter i HfS-fodbold. Udviklingen af klubben på og udenfor banen skyldes et ønske om at skabe bedst mulige rammer for fodboldspillet på Horne land. Fritidsklubben L*egsmarken og ungdomsklubben "The Alamo" har gjort klubben endnu mere interessant for børn og unge mennesker.

Både for børn og voksne handler fodbold i HfS om at finde en balance mellem leg og læring. På hvert enkelt hold bestræber trænerne sig på at give plads til at lege og mulighed for at lære. Leg og læring skal ikke være to modsætninger i Horne fS. Alligevel vægter vi, at legen skal være det primære for børn under 10 år "LEG og fodbold" , hvorimod læring prioriteres for børn over 10 år "FODBOLD og leg". Det er aldrig for sent at blive en del af klubben, og det er aldrig for sent at starte med at spille fodbold. Der er en gratis prøve periode på en måned, så alle frit kan prøve at spille i den blå trøje på det grønne græs.

Hvis man ikke selv har lysten til at spille, så kan man være aktiv som holdleder, træner, dommer eller tilskuer! Alle drenge og piger, små og store, unge og ældre er velkomne i Horne fS - Fodbold.

Vi ses på Egsfield Ground!

Den smukkeste grønne "svær" på Fyn.

Spillercertifikat
For at kunne spille kampe i turneringen, skal klubben have spiller certifikatet på spilleren.

Hvis det er første gang du er indmeldt i en klub, har klubben automatisk dit spiller certifikat.

Hvis du flytter klub skal du huske, at få dit spiller certifikatet rykket til den nye klub, hvis du skal spille kampe for klubben.

Husk at have betalt kontingent/restancer i klubben du flytter fra, når dit spiller certikatet skal flyttes.

Såfremt du i sæsonen har spillet kamp for en klub, skal du være opmærksom på, at det normalt ikke er muligt, at flytte spiller certifikat til ny klub, førend den nye sæson starter.

Hvis du fremover skal spille i Horne fS eller flytte til anden klub skal du kontakte enten:
Ole Pedersen 5132 8889 olefp@hotmail.com
Svend Erik Nielsen 6260 2022 sen@horne-fs.dk


Seneste nyheder
Horne FS i hjemmekamp mod Nr. Lyndelse
Horne vs Nr. Lyndels ...
HFS on tour
HFS on tour
Et stærkt trekløver i seniorafdelingen


Senior Nyheder


Ungdoms nyheder
Se billederne fra Hamburger SV Campen 2011
Se alle billederne fra Hamburger SV Campen 2011. Endnu engang er HFS heldig med den danske sommer...