Menu

Fantastisk efterårs sæson

image
06. december 2017 kl. 16:20
U12 drenge sluttede på en delt førsteplads

U12 drenge har nu afsluttet en fantastisk efterårs sæson, ved at slutte på en delt førsteplads

I C-rækken. De skal til foråret prøve kræfter med B-rækken. Holdet består af 14 spillere i alderen

10 til 12 år, som er rigtig god til at passe deres træning 2 gange ugentlig. Vi er så småt begyndt at

spille med faste pladser når vi spiller kamp, spillerne kan godt se fornuften i at man bruger den enkelte spiller på en plads, hvor man har sine styrker. Opvarmningen foregår (næsten) altid med en boldleg, hvor man får løbet en del, det er sjovere end bare at løbe banen rundt 4 gange. Trænings øvelserne er meget varieret og alle spiller de samme øvelser, uanset om man spiller forsvar-midtbane eller angriber. Vi har en stor del af sæsonen haft glæde af Jørgen Ditlevsen fra Horne Løbeklub, som en gang om ugen har løbet interval løb med drengene, som godt kan se at løb er en væsentlig del af fodboldspillet.

Vi har i denne sæson måtte sige farvel til Lasse og Nicolai, som var blevet for gamle, de spiller nu i SFF. Lasse har været vores målmand i flere sæsoner og derfor måtte vi finde en ny en af slagsen. Det blev Malte som overtog målmandsposten, Malte har aldrig stået på mål før, men har absolut vist at han har talent for det. Vi har et par gange haft besøg af Ole P., som har hjulpet os i kunsten at score mål, det er jo trods alt det der afgør fodboldkampe.

Vi har i denne sæson brugt rigtig mange chancer på at lave vores mål, så det er noget vi skal arbejde meget med i næste sæson. Forældreopbakningen er stadig intakt, der er stadig god opbakning, specielt på hjemmebane, hvor mange forældre/bedsteforældre og gode venner af spillerne har været der.

Vi kårer stadigvæk dagens spiller efter hver træning, det er en spiller som har ydet en ekstra god indsats under træningen, det kan være alt lige fra et godt mål til en stor løbe indsats eller en god målmandsredning.

Når forårs turneringen (2018) er spillet færdig, er drengene blevet så gamle at de skal til at spille i SSF, her finder vi så ud af, hvem de skal spille sammen med. Drengene spiller god og fair fodbold, hvilket vi kan se i kampene, der er sjældent mere end 4-6 frispark i en kamp, men de går til den, på den ”gode” måde. Vi har til indendørs sæsonen tilmeldt 2 hold i C-rækken, som spiller 3 stævner før jul og 3 stævner efter jul.

 

Karsten Christoffersen

træner U12 Drenge

Luk