Menu

Bliv Dommer

Fodbold er for alle - på alle niveauer - ung eller gammel - pige eller dreng.

Turneringer og stævner er for mange et måleinstrument for, hvordan træningen kan blive bedre, hvordan den enkelte spiller har udviklet sig, hvordan holdet har udviklet sig. Dette gøres bedst ved at måle sin præstation i forhold til andre hold.

En dommer/kampleder er den person der sikre, at denne måling bliver udført således, at begge hold holder sig indenfor de fælles regler, og dermed kan få en reel måling på deres niveau og udvikling.
Dette gælder for alle niveauer - fra Poder - Junior - Old Boys.

På mange måder er den vigtigste person på banen derfor dommeren/kamplederen i forhold til denne måling.

Hos Horne fS Fodbold vil vi gerne investere i vores dommere/holdledere og tilbyder derfor kurser og supplerende kurser til alle vores dommere/kampledere.
Uddannelsen som dommer/kampleder er som alle andre uddannelser - jo flere kurser man deltager i, desto højere rangerende kampe må man dømme. Kampledere er første trin i uddannelsen.

Læs mere om de enkelte kurser eller find kurser - her.

Som dommer/kampleder får du:

  • Oplevelser - på og udenfor banen
  • Kontakt - med mange mennesker
  • Indsigt - i fodbold og mennesker
  • Kurser - så du er godt klædt på og ikke er i tvivl
  • Motion - sammen med spillerne

Som dommer/kampleder kan du:

  • gøre en forskel
  • gøre en aktiv indsats for fair play
  • gøre det attraktivt at spille fodbold
  • gøre det attraktivt at se fodbold
  • gøre det muligt for mange at dyrke deres sport

Som dommer/kampleder sikrer du:

  • at der kan afvikles kampe på alle niveauer
  • at spillerne afvikler en fair kamp
  • at tilskuerne nyder kun fodbolden

Gør en forskel meld dig som dommer hos Horne fS Fodbold,
kontakt Svend Erik Nielsen eller send en interesse mail her.

Luk