Menu

Bliv dommer - kampleder

Fodbold er for alle - på alle niveauer - ung eller gammel - pige eller dreng.

Turneringer og stævner er for mange et måleinstrument for, hvordan træningen kan blive bedre, hvordan den enkelte spiller har udviklet sig, hvordan holdet har udviklet sig. Dette gøres bedst ved at måle sin præstation i forhold til andre hold.

En dommer/kampleder er den person der sikre, at denne måling bliver udført således, at begge hold holder sig indenfor de fælles regler, og dermed kan få en reel måling på deres niveau og udvikling.
Dette gælder for alle niveauer - fra Poder - Junior - Old Boys.

På mange måder er den vigtigste person på banen derfor dommeren/kamplederen i forhold til denne måling.

Hos Horne FS vil vi gerne investere i vores dommere/kampledere og tilbyder derfor kurser og supplerende kurser til alle vores dommere/kampledere.
Uddannelsen som dommer/kampleder er som alle andre uddannelser - jo flere kurser man deltager i, desto højere rangerende kampe må man dømme. Kampledere er første trin i uddannelsen.

Læs mere om de enkelte kurser eller find kurser - her.

Som dommer/kampleder får du:

  • ⚽ Store oplevelser – både på og uden for banen
  • 🤝 Et stærkt fællesskab – mød og lær mange nye mennesker at kende
  • 🧠 Værdifuld erfaring – få indsigt i både fodbold og mennesker
  • 🎓 Grundig uddannelse – kurser, der klæder dig godt på til opgaven
  • 🏃 Masser af motion – hold dig aktiv sammen med spillerne

Som dommer/kampleder kan du:

  • Skabe en positiv forskel
  • Arbejde aktivt for fair play
  • Styrke en kultur præget af fair play
  • Gøre fodbold mere attraktiv at spille
  • Skabe gode rammer for at spille fodbold
  • Gøre fodbold til en endnu bedre oplevelse for tilskuere
  • Øge interessen for at følge fodbold
  • Give flere mulighed for at dyrke deres sport
  • Sikre adgang til sporten for flest muligt
  • Fremme deltagelse i idræt på tværs af alder og niveau

Som dommer/kampleder er du med til at sikre:

  • der kan afvikles fodboldkampe på alle niveauer
  • kampene gennemføres fair og i overensstemmelse med reglerne
  • spillere, trænere og tilskuere får en god oplevelse med fokus på fodbolden

Gør en forskel meld dig som dommer hos Horne FS
Kontakt Lars Raun eller send en interesse mail her.

Luk